Artikel
Tjekliste: 5 ting du kan overveje for at finde den perfekte vikar
For at sikre, at den kommende vikar passer godt til jeres behov, er der nogle vigtige forudsætninger at overveje. Det handler ikke kun om at finde en kvalificeret person, men også om at skabe de rette rammer for samarbejdet. Ved at tænke over disse faktorer på forhånd kan I øge sandsynligheden for et vellykket og stabilt vikariat.
Addcapacity.com er Danmarks største platform for freelancere, vikarer og interim konsulenter og giver virksomheder hurtig adgang til mere end 3.000 validerede profiler inden for økonomi, IT, HR og marketing.
Virksomheder benytter sig af vikarer i flere situationer, for eksempel når:
- En medarbejder er på barsel, har orlov eller af andre grunde er væk i en længere periode.
- En medarbejder er stoppet, og en vikar kan dække behovet, indtil en fast erstatning er fundet.
- Der er behov for ekstra ressourcer til større projekter eller i perioder med særligt mange opgaver.
1. Gode spørgsmål, når du skal definere profilen på den kommende vikar
Før I søger en vikar, er det vigtigt at have en klar idé om, hvilken rolle personen skal spille i teamet, og hvilke opgaver der skal løses. Ved at definere profilen grundigt øger I sandsynligheden for at finde den rette kandidat. Overvej følgende:
- Hvilken rolle skal vikaren spille i teamet?
- Hvilke opgaver skal personen kunne løse?
- Hvilke opgaver er det godt, at personen kan løse, men ikke afgørende?
- Er det en fordel eller et krav med branchebaggrund?
- Hvilke systemer, værktøjer eller platforme skal personen kende?
- Hvilke sprog skal personen kunne tale og/eller skrive?
- Er der fleksibilitet i vikariatet – skal alt arbejde løses på kontoret, eller kan noget klares hjemmefra?
Det gælder, uanset om I søger en controller, økonomichef eller bogholder, en udvikler eller IT-projektleder, en HR Partner eller rekrutteringskonsulent eller en Marketing Manager, tekstforfatter, grafiker eller digital specialist.
2. Definér jeres reelle behov – et vikariat behøver ikke være fuld tid
Når en medarbejder er på barsel, orlov eller virksomheden er i gang med at ansætte en ny, kan en vikar sikre, at arbejdet fortsætter uden afbrydelse. Et vikariat behøver ikke at være fuld tid, men kan også være 60, 80, 100 eller 120 timer per måned – eller variabelt efter behov. Perioden kan være kortere eller længere og kan justeres efter behov, så virksomheden får en fleksibel og effektiv løsning.
Det kan eksempelvis være en økonomifunktion, der har brug for en erfaren controller tre dage om ugen. Et IT-team, der midlertidigt mangler en projektleder. En HR-afdeling med behov for ekstra rekrutteringskapacitet. Eller et marketingteam, der har brug for en Marketing Manager eller kreativ specialist i en afgrænset periode.
3. Sikr stabilitet og kontinuitet
I modsætning til personer mellem jobs, der ofte søger fast arbejde undervejs, er freelancere og dedikerede vikarer vant til tidsbegrænsede samarbejder og arbejder fokuseret gennem hele perioden. Det giver en stabil ressource med en betydeligt lavere risiko for afbrydelser undervejs.
Det er især vigtigt i funktioner, hvor kontinuitet har stor betydning. Det kan være den løbende rapportering i økonomi, et kritisk IT-projekt, rekrutteringsprocesser i HR eller kampagner og produktion i marketing.
4. Find den rette ekspertise – vælg blandt de bedste
At finde en vikar, der matcher godt på både opgaver og kompetencer, er afgørende for et succesfuldt samarbejde. En vikar kan dække en bred vifte af kompetencer inden for økonomi, IT, HR og marketing.
I økonomi kan det være alt fra bogholderi, controlling og rapportering til økonomiledelse. Inden for IT kan det være udvikling, data, AI, IT-sikkerhed og projektledelse. I HR kan det være rekruttering, HR-processer og organisationsudvikling. Og inden for marketing kan det være strategisk planlægning, content marketing, sociale medier, e-mail automation og grafisk design.
Det handler ikke kun om at finde en person, der kan løse de daglige opgaver, men også om at sikre, at vedkommende kan bidrage effektivt til teamet og virksomhedens målsætninger. En god matchning betyder, at vikarens færdigheder og erfaring understøtter jeres eksisterende aktiviteter og kan være med til at skabe fremdrift fra dag ét.
På Addcapacity.com finder du mere end 3.000 validerede profiler inden for økonomi, IT, HR og marketing, hvoraf mange er interesserede i vikariater. Vi hjælper først med at afklare jeres behov og identificerer derefter tre stærke kandidater, der matcher både opgaverne, kompetencerne og omfanget.
5. Brug vikariatet som en mulighed for udvikling
Ud over at dække et midlertidigt behov kan et vikariat også være en mulighed for at få nye kompetencer ind i virksomheden.
Hvis I for eksempel ønsker at styrke økonomifunktionen, kan en erfaren controller bidrage med nye metoder til rapportering og forecasting. En IT-specialist kan tilføre viden om AI, data eller IT-sikkerhed. En HR-profil kan bidrage med erfaring inden for rekruttering eller organisationsudvikling. Og en marketingspecialist kan styrke områder som content marketing, sociale medier, e-commerce, digital annoncering, søgemaskineoptimering (SEO) eller marketing automation.
På den måde kan vikariatet ikke blot sikre, at arbejdet fortsætter, men også bidrage til udvikling og fornyelse i teamet.
En vikar kan således være en erfaren specialist på et givent område, hvis man ønsker det, og kan bidrage med nye perspektiver og værktøjer, som kan styrke funktionen og teamets måde at arbejde på.
De vigtigste overvejelser
- Definér rollen og opgaverne præcist
- Tilpas timeantallet til det reelle behov
- Prioritér stabilitet gennem hele perioden
- Match erfaring med den konkrete situation
- Brug vikariatet til faglig udvikling
Et konkret eksempel: En økonomichef går på barsel samtidig med, at virksomheden skal forbedre sin rapportering. En erfaren vikar kan både sikre den daglige drift og bidrage med nye metoder, som økonomiteamet kan arbejde videre med efter vikariatet.
Kom hurtigt i dialog med 3 stærke kandidater
Lav en kort beskrivelse af dit behov. Vi anbefaler derefter tre kandidater, du kan vælge mellem. Du vælger den rette person – nemmere bliver det ikke!
Vi står klar til at hjælpe med så meget eller så lidt sparring, som du ønsker undervejs Vi kan hjælpe med at afklare rollen, opgaverne, de særlige kompetencer og den relevante baggrund. Derefter identificerer vi tre stærke kandidater, der matcher både fagligt og i forhold til vikariatets omfang.
Typisk kan samarbejdet være i gang inden for 1–2 uger. Ring på +45 29930790 for en dialog om mulighederne.



