Vikar AFSLUTTET ELLER I PROCES
Publiceret: 19.02.2026 Projekt-ID: PI-0226181432
Vikariat: Marketingkoordinator til landsdækkende byggemarkedskæde (Storkøbenhavn)
Vi søger en erfaren marketingkoordinator/projektleder til en landsdækkende byggemarkedskæde med hovedkontor i Storkøbenhavn. Der er tale om et vikariat i forbindelse med sygeorlov. Hovedparten af arbejdet skal foregå på virksomhedens lokation, hvor personen arbejder tæt sammen med interne kolleger og samarbejdspartnere.
- Omfang: Minimum 4 dage per uge (3 dage på lokationen)
- Opstart: Primo marts
- Periode: 3 måneder med mulighed for forlængelse
Personen får ansvar for koordinering og projektledelse af kædens markedsføringsaktiviteter med særligt fokus på tilbudsavis, som er en central del af marketingindsatsen. Rollen indebærer at sikre fremdrift og overholdelse af kampagne- og tilbudsplaner samt koordinere leverancer mellem interne grafikere, øvrige interne ressourcer og eksterne bureauer.
Udover tilbudsavis vil der være opgaver relateret til øvrigt kampagnemateriale såsom instore-materialer, bannere, prisskilte samt grafisk materiale til nyhedsbreve og øvrige marketingaktiviteter. Personen skal sikre, at materialer bliver korrekt briefet, produceret og leveret til rette interessenter – og at deadlines overholdes.
Erfaring med projektledelse i en marketingfunktion er central, ligesom det er en fordel at have forståelse for grafiske processer. Personen behøver ikke være grafiker, men det er en klar fordel at have et grafisk mindset og kunne foretage mindre korrekturrettelser selv – eksempelvis i InDesign – når det er hensigtsmæssigt.
Kompetencer/arbejdsområder:
- Projektledelse og koordinering af kampagner og tilbudsaviser på tværs af interne og eksterne samarbejdspartnere
- Koordinering/projektledelse af print marketingmaterialer (InDesign-kendskab er en fordel)
- Koordinering/projektledelse af digitale kampagner (Banner ads, nyhedsbreve etc.)
Søg gerne, hvis kriterierne opfyldes, og opgaven har interesse.
Bedste hilsener
Carsten Bjerregaard
Ønsket opstart:Omfang: Vikar, ,
Henvendelse eller spørgsmål vedr. denne stilling kan rettes til: Carsten Bjerregaard, +45 29930790, carsten@marketingcapacity.dk

